Vi understøtter trafikselskabernes flextrafik
På vegne af trafikselskaberne driver og udvikler vi det IT-system, som optimerer flextrafikkørslen. Med andre ord sørger vi for et driftssikkert IT-system med færrest mulige forstyrrelser. Det er vigtigt, for at trafikselskaberne kan udføre deres arbejde til deres kunders — dvs. borgeres — tilfredshed, nemlig at de hentes og bringes til de aftalte tidspunkter.
Med andre ord samler og koordinerer vores IT-system flextrafikkørslen af borgere, der ikke har mulighed for at benytte den øvrige kollektive trafik, både yngre og ældre. Flextrafikken er behovsstyret, hvilket betyder, at kørslen er tilrettelagt efter borgernes behov for kørsel — ikke efter en fast ruteplan.
Vores IT-mæssige optimering af planlægningen sikrer, at samkørslen af borgere sker med den mest økonomiske bil. Samtidig sikrer vi, at borgere, som er blevet visiteret til et bestemt serviceniveau, dvs. ekstra servicetid i forhold til deres behov, overholdes. Fx kan kørestolsbrugere have behov for en liftbil, eller gangbesværede borgere kan have brug for en chaufførs støttende arm, når de skal følges op til en sygehusafdeling og hentes igen, når undersøgelsen er slut.
Grafen nedenfor viser udviklingen i flextrafik pr. år.