Mor­ten Keilow

For­ret­nings­ar­ki­tekt, kan­di­dat i informationsteknologi

”Jeg arbej­der i dag i Arki­tek­tur & Udvik­ling. Jeg til­t­rå­d­te i 2008 som stu­den­ter­med­hjæl­per i Con­ta­ct Cen­tret. Efter endt uddan­nel­se blev jeg fastan­sat, først som pro­jek­t­me­d­ar­bej­der og sene­re som pro­jekt­le­der. Siden 2016 har jeg arbej­det som for­ret­nings­ar­ki­tekt på Fle­x­Dan­marks stør­ste enkelt­stå­en­de pro­jekt, nem­lig udbud­det ifm. udskift­nin­gen af vores optimeringsplatform.

I dag arbej­der jeg med ana­ly­se af vores for­ret­nings- og kun­de­be­hov og arbej­der tæt sam­men med vores it-arki­tekt, som jeg løben­de koor­di­ne­rer og afstem­mer med. Her­u­d­over sam­ar­bej­der jeg med vores inter­ne og ekster­ne kon­su­len­ter og del­ta­ger i møder, når uden­land­ske poten­ti­el­le leve­ran­dø­rer kom­mer på besøg. 

For­skel­len på den­gang og nu er, at jeg tid­li­ge­re arbej­de­de ope­ra­tio­nelt med løs­nings­spe­ci­fik­ke pro­ble­mer case-by-case, hvor det nu er mere tvær­gå­en­de, tak­tisk og strategisk.

Vores kom­men­de udbud kræ­ver, at vi har skul­let beskri­ve vores for­ret­ning, dvs. hvor­dan tand­hju­le­ne kører rundt, for poten­ti­el­le it-leve­ran­dø­rer. Jeg arbej­der der­for bl.a. med user sto­ri­es, busi­ness cases og med begrebs- og datamodeller.

Vi er en offent­lig orga­ni­sa­tion og egent­lig en finur­lig kon­struk­tion, fordi vores ejere (tra­fik­sel­ska­ber­ne) også er vores kun­der. I de sene­ste år er der sket rig­tig meget inden for mobi­li­tet. Jeg synes, vi har fået et endnu skar­pe­re fokus på vores opga­ver og har flyt­tet os som for­ret­ning, så vi er bedre rustet til de spæn­den­de udfor­drin­ger, vi går i møde.

Vi har en meget soci­al arbejds­plads. Det har fx altid været ken­de­teg­nen­de i Fle­x­Dan­mark, at man vil hin­an­den. Vi har en masse soci­a­le arran­ge­men­ter, hvor vi er ble­vet bedre til at blan­de kol­le­ger­ne på tværs af huset. Det er vig­tigt for mig – især som til­lids­re­præ­sen­tant, at der er god plads til både fag­lig­hed og men­ne­ske­lig­hed, og det synes jeg, vi som arbejds­plads er lyk­ke­des med.

Rent per­son­ligt har jeg efter­hån­den opbyg­get en spe­ci­a­listvi­den. Jeg føler, det er et pri­vil­e­gi­um at arbej­de med en offent­lig ker­ne­op­ga­ve. Det moti­ve­rer mig, fordi jeg kan se et soci­alt og prak­tisk for­mål med det, jeg arbej­der med — på en anden måde, end hvis der ude­luk­ken­de var et kom­merci­elt sigte.”